Bispegods i Bårse herred |
|
|
Hovedgårde: Lekkende
|
Roskilde bispestol ejede én hovedgård i Bårse herred, nemlig Lekkende ved Mern, som kaldtes "bispernes ladegård", i 1499 "bispens len". Kronen ejede en del gods (Vordingborg) i dette herred, og Agnete kloster i Roskilde og Skovkloster havde også en stor del af sit gods helt hernede. I brevene fra Roskildegård er herredet beskrevet i afsnit V "Borsze herritt". Her er gods nævnt, som ikke er omtalt i jordebøgerne (mærket *).
Sogn | Hovedgård | Byer | Gårde | Noter | ||
Mern | Lekkende | Lekkende | 18 | Lekkende len gav årligt omkr. 1500 en afgift i penge på 95 mark og 9 skilling plus 10 lybske mark. | ||
Skalstrup | 2 | |||||
Sandvig | 20 | Desuden havneret. Om havnebyernes tilknytning til Lekkende er der udstedt et tingsvidne. Et særligt brev fra 1498 bekræfter, at Kindvig hører under kirken. |
Brev O.35, V.9 |
|||
Kindvig | 18 | |||||
Tågeby | 7 | - | ||||
Kalvehave | Sageby | 13 | - | |||
Badeby | 2 | - | ||||
Vester Egesborg | 9 | - | ||||
Rørtofte | 10 | - | ||||
Valløby | 3 | - | ||||
Beldringe | Beldringe | 9 | - | |||
Ø. Egesborg | Egesborg | 2 | - | |||
Jungshoved |
Smidstrup | 1 | Bisperne, især Niels Skave, har lagt sig hårdt i sadlen for at dokumentere, at Smidstrup Skov* hører til Smedstrup (Jungshoved) kirke. Der er kongebrev og tingvidner 1471, 1481, 1488, 1489 og 1491. |
Brev V. 1-6 |
||
Grimløse* | 1 | Poul Pedersen i Smedstrup skøder på sin hustru Bodil Lauridsdatters vegne gården til Udby kirke. Hans Gård, som var borgmester i Vordingborg, skrev et skøde 1459. Henrik Meinstorf indføres 1459 på vegne af bisp Oluf som ejer af gården, der hører under sognekirken. |
Brev Z.9,13, 14 |
|
||
Everdrup | Everdrup* | 1 | Domsbrev fra kong Oluf på, at Everdrupgodset tilhører Tore Knudsen Dyre. Dette gods ejes senere af Roskildebispen. |
Brev V. 16 |
|
|
Præstø | Præstø | 1 | Sognepræst i Allerslev Clement sælger præstegård i Præstø til bisp Jens 1420. Handelen kan gå helt tilbage til 1406, men da var Peder bisp. |
Brev Z.1-2 |
|
|
Vordingborg | Vordingborg | 1 | Biskop Henrik Geertsen bekræfter Valdemar Sappi i hans ret til indtægterne af et alter i Vordingborg. |
Brev Z.12 |
|
Lekkende |
|||||
1480-1536 |
Lekkende med hovedbygning var et større len under bispen: |
1480-1493 |
Villum Sort (Baden) er foged. |
||
1493-1494 | Væbner Jachim Bjørnsen er foged. | ||||
1494-1507 | Hvem der er foged i denne periode vides ikke. | ||||
1507-1515 | Laurids Grubbe er foged. | ||||
1515-1536 | Hvem der er foged i denne periode vides ikke. | ||||
1536-1588 | Ved reformationen lægges Lekkende under kronen. | 1536-1537 | Ved reformationen lægges Lekkende af Christian III under Saltø. | ||
1537-1539 | Hans Urne får lenet. | ||||
1539-1570 | Selvstændig len med kansler Johan Friis som lensmand. Han havde lenet frit. 1565 blev lenet pant for 4000 daler. 1568 blev pantet forhøjet med 2500 daler. 1570 fik han lenet på livstid, men døde samme år. | ||||
1570-1574 | Peder Oxe fik lenet frit. | ||||
1574-1588 | Lenet lægges under under Vordingborg kronlen. | ||||
1588-1594 | Selvstændig len med kansler Niels Kaas som lensmand. | ||||
1594-1708 | Godset ligger under Vordingborg len, hvor gården fungerede som avlsgård. Stuehuset sættes i stand. Haven blev sat under opsyn af den kongelige urtegårdsmand Isaac Ledschwiin, som også tog sig af Beldringe og Jungshoved. Frederik III bestemte i sit testamente, at hans yngste søn prins Jørgen skulle have dels en sum penge, dels en årlig appanage, men også forlenes med Vordingborg sammen med Beldringe og Lekkende. | ||||
1708-1774 | Da prinsen døde 1708, blev hovedbygningen revet ned og hans gods lagt under ryttergodset frem til udsalget 1774. Beldringe blev et af de 12 hovedgårde, ryttergodset blev delt op i før salget. Flisegulv og stenbro efter gården er fundet. | ||||
1774 | Godset sælges til adelige. Det er sammen med Beldringe to af de 12 hovedgårde, ryttergodset blev delt op i før salget. Delen var samlet på 413 tdr. hartkorn og prisen blev 48.000 rdl.. | ||||
1774-1820 | Det blev ceremonimester, senere gehejmeråd Frederik Sophus Raben, der erhvervede Beldringe sammen med Lekkende, aktså hele 2 hovedgårde. Ved hans død blev Lekkende skilt fra Beldringe. | ||||
1828-1889 | Den yngste søn Josias Raben-Levetzau arvede Lekkende. Han var kammerherre og blev greve 1881. Enken Siegfriede Victorine von Krogh overdrog godset til sønnen. | ||||
1889-31 | Frederik Raben-Levetzau arvede godset og døde 1933. To år før overdrog han Lekkende til sin yngste søn. | ||||
1933-1992 | Det var Johan Otto Valdemar Raben-Levetzau, som også drev Ålholm og Beldringe. | ||||
1992-1993 | Sønnen Frederik Ivan Josias Raben-Levetzau måtte sælge Lekkende. | ||||
1993-2005 | Andreas Hastrup købte og drev godset. | ||||
2005-2008 | Det blev overtaget af Stig Husted-Andersen, som også købte Ålholm. | ||||
2008- | Boet efter Stig Husted-Andersen |
På Lekkende var der oprindeligt en stenbygning, som blev revet ned efter 1708. Der blev siden bygges en bindingsværksbygning, men den blev 1838 afløst af en engelskinspireret storvilla. Her er der i dag ungdomsskole. |
Kirkernes bispetiender blev afregnet, uden at det vides, hvor det skete:
Herred | Sogn | Bispetiende hører under |
Bårse
(Borghus) |
Everstrup | ? |
Snesere | ? | |
Borghuse (Bårse) | ? | |
Skibinge | ? | |
Beldringe | ? | |
Jungshoved | ? | |
Allerslev | ? | |
Skåníngehave | ? | |
Egesborg | ? | |
Ørslev | ? | |
Vordingborg | ? | |
Udby | ? | |
Mern | ? |